

Pb/pa til Teknisk Efterforskning i Nuuk med mulighed for efteruddannelse, tidsbegrænset i 2 år
Grønlands politi søger en pb/pa. til Teknisk Efterforskning – en ny sektion i Efterforskningsafdelingen i Nuuk. Stillingen er tidsbegrænset i 2 år med mulighed for forlængelse.
Tiltrædelse: efter aftale.
Om stillingen:
Stillingen er en oplagt mulighed for dig med interesse for IT og dataanalyse. Du vil blive en del af opbygningen af den nye sektion i Grønlands politi, hvor du i tæt samarbejde med kolleger vil arbejde med datasikring og dataundersøgelser som støtte til efterforskning af alvorlig personfarlig og grænseoverskridende kriminalitet.
Du tilbydes et varierende job i en nyoprettet sektion, hvor du er med til at finde beviser i IT-relaterede miljøer, computere, telefoner, overvågning, og øvrige IT udstyr. Herudover indeholder jobbet vejledning af kolleger omkring IT-relaterede udfordringer samt operativ understøttelse ved f.eks. ransagninger og indhentning/sikring af overvågning.
Jobbet vil være varierende, hvorfor du skal være omstillingsparat og klar til at støtte med vejledning til de kolleger, der til stadighed søger råd og IT-vejledning.
Dine primære opgaver består i:
- Datasikring og dataundersøgelse ved anvendelse af udlæsningsprogrammer.
- Udlæsning af mobiltelefoner, Tablets mv.
- Behandle sektionens opgaver samt assistere i nødvendigt omfang med al behandling af komplekse IT relateret arbejdsopgaver i hele politikredsen.
- Deltagelse i datasikringer ved online ransagninger.
- Deltagelse ved ransagninger som IT ressourceperson.
- Give konstruktiv feedback til leder og kolleger.
Vi tilbyder helt overvejende dagtjeneste med fri i weekenderne, men du skal være klar på tilkald, når der er behov for dine kompetencer.
Vi tilbyder dig uddannelse inden for arbejdsområderne, hvor vi i fællesskab vil udarbejde et uddannelsesforløb for dig umiddelbart efter ansættelsesstart.
Om dig
For at komme i betragtning til stillingen har vi en forventning om, at du:
- Har en politifaglig uddannelse (polititets basisuddannelse), samt interesse i at IT-efterforske i komplicerede og ressourcetunge sager. Det vil være en fordel, at du har erfaring inden for IT efterforskning, men det er ikke et krav
- Har gode samarbejdsevner på alle niveauer og kan arbejde selvstændigt såvel som i tæt samarbejde med Efterforskningsafdelingens øvrige medarbejdere med prioriterede opgaver
- Er initiativrig, positivt indstillet, loyal og har en forståelse for politikredsens mål og rammer
- Kan omsætte ny læring til praksis og kan træffe logiske og rationelle beslutninger
- Er indstillet på personlig og faglig udvikling
- Deltager i relevant kursusvirksomhed og uddannelse såvel lokalt som i Danmark vedrørende IT efterforskning
Det er en forudsætning, at inden rejsen til Grønland er uddannet på Karabin MCX Grønland. Du opfordres også til at have gennemgået hjemkredsens PFT uddannelse samt deltaget i den halvårlige skydning inden rejsen til Grønland.










